+45 56 29 72 36 mail@topmanager.dk

Opgavestyring

Det er nemt at arbejde med tasks i Task Manageren. Formålet med Task Manageren er at sikre overholdelse af de fastlagte krav udføres og at deadlines overholdes. Task kan eksempelvis være kalibrering og gentaget kalibrering, service, vedligehold, leverandøraftaler, genforhandling af salgskontrakter, opkrævninger eller andre aktiviteter, som har et fast interval af dage imellem registreringerne.

Rettigheder i Task Manageren
Først og fremmest skal der tildeles særskilte rettigheder til den eller de brugere, som skal kunne foretage registreringer i Task Manageren. Dette styres som beføjelser og brugere kan have beføjelser til generelt at arbejde med alle tasks eller alene at arbejde med udvalgte tasks.

Typer af task
Tasks styres via stamkort på den enkelte opgave og på stamkortet tilføjes den type som opgaven vedrører. Du kan altid oprette typerne mens du opretter stamkortet. Typer af tasks kan eksempelvis være:

  • Skydelære
  • Mikrometerskrue
  • Vægte
  • Lovpligtige eftersyn – stiger
  • Lovpligtige eftersyn – porte
  • Leverandørkontrakter
  • Forhandlinger

Resultatet af registrering samt muligheder for upload af dokumentation
Du indtaster selve registreringen, altså dokumentation på, at målingen/registreringen er foretaget samt dato for denne registrering. Det er muligt at uploade en fil til den enkelte registrering. En fil kan eksempelvis være en målerapport, synsrapport, scanning, foto etc. 

Beregning af næste registrering
Når du har indtastet data i stamkortet og den første registrering beregner Task Manager selv næste registreringsdato på baggrund af det indtastede interval af dage imellem registreringerne.

Tjeklister på de enkelte opgaver/tasks
Du kan nemt arbejde med tjekslister, så alle opgaver huskes i forbindelse med et serve, vedligehold eller en anden tilbagevendende opgave. Du kan opbygge individuelle tjeklister som stigeeftersyn, eftersyn af håndværktøj, kvalitetskontrol, serviceeftersyn etc. på knappen Opret tjekliste. Herefter tilknytter du tjeklisten til det enkelte task. Du kan oprette et ubegrænset antal tjeklister og redigere de eksisterende tjeklister. Ved din registrering har du mulighed for at markere én af de 3 muligheder “OK”, “Ikke OK” og “Ikke relevant”. Markerer du “Ikke OK” eller i feltet “Ikke relevant” bliver du bedt om at tilknytte en bemærkning/begrundelse.

Nemt – Overskueligt – Effektivt!